Det er lettere at ældes end at vokse op
Det første tager naturen sig af, hvorimod det sidste kræver en særdeles aktiv indsats.
Vælger du at sætte børn i verden, har du fordoblet din opgave. Her skal du tage ansvar for, at DU vokser op, samtidig med at du i de første mange år hjælper dine unger med at gøre det samme.
Det er nok en af de største og vigtigste opgaver, du kan påtage dig.
FÅ HJÆLP OG STØTTE HER
En vanskelig, men nødvendig opgave
Det at tage sig af egne umødte følelser, der helst skulle have været blevet mødt i barndommen, samtidig med at skulle tage sig af et eller flere børn, er en yderst vanskelig opgave.Du kan sammenligne det med at blive kastet ud på det dybe vand for her at lære at svømme.
Har det ikke altid været sådan?
Nej, alle generationer har været udfordrede i deres forældreskab, men det nye er, at vi i dag ved, det er sådan det hænger sammen.
Tidligere havde vi ikke forstået dybden af den store følelsesmæssige opgave, der ligger i at bringe børn til verden, fordi vi ikke havde så meget tilgængelig viden om, hvad det kræver at udvikle følelsesmæssig modenhed.
Vor tids forældre har derfor en stor opgave, der måske ikke har set sin mage på noget tidspunkt i historien.
Forældre skal lære deres børn noget livsvigtigt, som reelt kun kan ske, hvis de tager sig af deres egne klemte følelser.
Og det arbejde kan de kun gøre, hvis de bliver støttet af omgivelserne omkring dem og har tid til rådighed, da det ikke kan klares mellem kl. 16.30 – 19.00, mandag til fredag.
Et individuelt og kollektivt ansvar
Der er altså to hovedspor, der er af afgørende vigtighed, hvis vi gerne vil skabe et samfund fyldt med følelsesmæssigt, modne individer (og tro mig, det vil vi gerne):1. Det individuelle ansvar, hvor det enkelte menneske tager ansvar for følelser, handlinger og livsvalg
2. Det kollektive ansvar, hvor vi skaber rammer og strukturer, der i høj grad er med til at sikre, at individet kan tage ansvar for følelser, handlinger og livsvalg
Det sunde, følelsesmæssigt modne individ er dybt afhængig af et sundt og nærende fællesskab og det sunde og nærende fællesskab er dybt afhængig af sunde individer. Om det er hønen eller ægget, der kom først, er mindre vigtigt - det vigtigste er, at vi får brudt det tiltagende mønster af nedbrudte, stressede individer i fremmedgjorte, næringstomme fællesskaber.
Det giver med andre ord ikke mening at omtale mennesket som enten individ eller flokdyr – mennesket er begge dele på en og samme tid – det handler om hvordan vi skaber sunde individer og derved sunde fællesskaber, og sunde fællesskaber og derved sunde individer.
